Sådan kan det også gøres: Modelbygning i 1:45

- om hjulsæt og spor i Proto:45

af Erik Olsen (først offentliggjort i Signalposten 18. årg. nr. 1, marts 1982)

I Signalposten nr. 4 klagede Holtrup sin nød over stofmangel: Mere modelbanestof. Da syntes jeg, at jeg burde ile vor stakkels redacteur til hjælp, og greb ned i skuffen efter et af mine projekter. Det må jeg da kunne skrive noget om. Til gengæld var jeg ikke så sikker på, at emnet ville falde i god jord hos Signalpostens læsere; hvor ofte har ikke en gennemsnitsmodelbygger (efter eget udsagn) fundet, at artikler for millimeterfanatikere ikke burde bringes i et blad som Signalposten? Vel, der bør jo være plads til os alle, så jeg vover pelsen: Hør blot....

I England samledes sidst i 1960'erne en gruppe modelbanefolk, som byggede i 4 mm scale (4 mm/1 foot = 1:76,2) med sporvidden 18 mm, kaldet EM gauge. Denne gruppe modelbyggere interesserede sig for, om det var muligt at fremstille og anvende mere målrigtige hjulsæt, spor og sporskifter i 4 mm scale. Gruppen dannede en mere formel organisation, The Model Railway Study Group (MRSG), med det formål at formidle erfaringerne videre til andre modelbyggere. Gruppens arbejde resulterede i standards for 4 mm scale/18,83 mm gauge (sporvidde), og i en lang række artikler, blandt andet i tidsskriftet Model Railways, præsenteredes gruppens erfaringer for andre modelbyggere. Ikke blot den teoretiske side af sagen blev behandlet, men også mange praktiske problemer og mulige løsninger blev vist. Dette system kaldte gruppen Protofour (P4).

Siden skete der meget omkring Protofour: Der opstod foruden The Protofour Society en rivaliserende forening The Scalefour Society, som kaldte deres system for Scalefour (S4), skønt forskellene så vidt jeg ved er små. Rivaliseringen medførte en masse skænderier og meningsudvekslinger i modelbanebladene, som egentlig syntes lidt uværdige og meningsløse, men som formentlig har gjort sit til at gøre P4/S4-systemerne kendte. Væsentligere var det dog, at P4-folkene gennem et firma, Studiolith Ltd., fik sat en produktion af dele, blandt andre hjulsæt, akselgafler, systemer til ekvilibrering og affjedring af vogne og lokomotiver samt gearkasser, i produktion. Hermed blev det muligt for modelbyggeren uden den store mængde specialværktøj, drejebænk m. v. at bygge i P4/S4. Sidenhen har mange andre firmaer taget produktionen af løsdele til 18,83 mm sporvidde op sideløbende med de traditionelle sporvidder 16,5 og 18 mm i 4 mm scale. Der fås i dag et udvalg af dele i 18,83 mm sporvidde, som vi i Danmark ville finde aldeles overvældende.

De mange artikler om P4/S4 fascinerede mig meget, og jeg overvejede at prøve noget tilsvarende i 1:87. På det tidspunkt havde jeg bygget i 1:45 efter NEM i flere år, og det var da også pladsproblemet, som fik mig til at vælge 1:87. Et antal vognhjulsæt i 1/87 af forbilledet blev fremstillet, og et antal industrimodeller udstyret hermed og prøvekørt. Tilsyneladende fungerede det efter hensigten, og jeg indkøbte skinneprofiler for at kunne bygge lidt spor og sporskifter. Jeg var dog ikke helt tilfreds, der manglede noget. Det gik op for mig, at jeg havde vænnet mig så meget til de store modeller i 1:45, at 1:87 syntes håbløst småt. Det var lidt mærkeligt at opleve, blandt andet fordi jeg oprindeligt startede i størrelse N, 1:160! Jeg tog konsekvensen ved at vælge 1:45 til mine videre forsøg, og jeg havde enkelte modeller, som jeg kunne ombygge. Pladsproblemet er udskudt til en fjern fremtid. Som Erik Juul-Pedersen sagde til mig, da jeg fortalte ham, at jeg havde droppet 1:87 forsøgene: En gang nul, altid nul.....

Jeg fik fastlagt mål og tolerancer for hjulsæt og spor, fremstillede et antal vognhjulsæt og ændrede to af mine modeller, der sammen med en nybygning overbeviste mig om, at det kunne lade sig gøre at køre med hjulsæt i nøjagtigt 1/45! Siden fremstillede jeg et sporskifte med de rigtige sporrillemål, og se! det kunne lade sig gøre at køre vognene over det uden afsporing. Målene for hjulringsprofil, hjulsæt samt tvang- og vingeskinner blev fastsat ud fra DSBs målangivelser og tilladelige afvigelser som følge af slid. Det viste sig, at tolerancerne kunne gøres så store, at fremstillingen ikke volder de store vanskeligheder. Tolerancerne er faktisk i samme størrelsesorden som de i NEM fastsatte for hjulsæt og spor. Figur 1-4 viser mål og tolerancer på hjulringsprofil, hjulsæt samt tvang- og vingeskinner.

Foto 1 viser to hjulsæt placeret i et sporskifte. Det bageste er i overensstemmelse med DMJKs standarder (svarende til NEM) med 1 mm flangehøjde, 4,7 mm hjulringsbredde og 28,4 mm mellem hjulenes bagsider. Det forreste er i overensstemmelse med figur 1 og 2 med 0,7 mm flangehøjde, 3,0 mm hjulringsbredde og 30,2 mm afstand mellem hjulenes bagsider. Som det ses er der ikke den store forskel mellem på målene over hjulenes ydersider, og da jeg samtidig havde valgt samme aksellængde som DMJKs standard, voldte udskiftningen ingen problemer. (Bemærkning: Akslen er siden ændret til 49 mm længde og afrundede spidser som vist; det svarer til at der blev anbragt en 1 mm kuglelejekugle i hver ende af den oprindelige akseltype). Begge de ombyggede modeller har affjedrede hjulsæt, men en ekvilibrering i form af en trepunktsophængning kan sagtens anvendes. Stift ophæng af hjulsættene kan formentlig ikke anvendes med den lille flangehøjde på 0,7 mm, men jeg har ikke prøvet.

Sporskiftets krydsning er bygget efter figur 3 og tillader problemfri passage af det forreste hjulsæt, mens hjulsæt efter NEM naturligvis ikke kan passere. Sporskiftet er i øvrigt bygget efter DSB-tegninger af et sporskifte 1:7,5 i overbygning V, model 1933, og som et forsøg blev det forsynet med fjedrende tunger, underlagsplader ætset af 0,3 mm messingplade samt særlige tvangskinner fræset i messing. Kun laskerne er jeg ikke tilfreds med, de er af plast og kun til pynt, men holder ikke til ret meget.

Foto 2 viser et af de nye hjulsæt monteret på min første Q-vogn i 1:45. Samtidigt med udskiftningen af hjulsættene fjernes jeg automatkoblingen (model DMJK) og monterede en ny trækkrog i hver ende (støbt i hvidtmetal) med en kobling, som består at et støbt midterstykke, dvs. spindel og møtrikker, med laske og bøjle ætset i 0,5 mm messingplade - og den er absolut stærk nok til den den almindelige drift. Skulle den endelig knække, er skaden ikke stor, jeg støber dem selv og har naturligvis lager. Om hjulsættene kan jeg fortælle, at hjulringen er drejet i automatstål, hjulstjernen drejet og fræset i messing og loddet i hjulringen. Begge hjul er forsynet med bøsninger af polyacetal (Delrin), akslen er 2 mm meterstål, og afstandsstykket et 3 mm udv. messingrør. Jeg har desuden fremstillet skivehjul, hvor hjulstjernen er erstattet med en skive, presset i den rigtige facon af 0,5 mm messingplade i en matrice af messing, og forsynet med et iloddet nav, der herefter er afdrejet.

Det var lidt om mit arbejde med "eksakt-skala" modelbygning i 1:45. Foreløbig råder jeg over en Triangelmotorvogn, to færdige godsvogne og en under bygning, et sporskifte og 1,5 m spor, og status har været uændret i 1½ år. Tabt modet har jeg ikke, det hele venter blot på, at lysten til modelbygningen skal melde sig igen. I mellemtiden har jeg en masse andre halvfærdige projekter at arbejde på - og hvad, det er jo også kun for sjov....