Sporskifter i 1:87

af Erik Olsen (først offentliggjort i Modelhjul '94, december 1994)


Igennem de sidste år har jeg bygget på et lille modeljernbaneanlæg i skala H0 til mine døtre Sanne og Gitte, der er 10 og 8 år. Nu hvor det "tekniske" fungerer, er vi fælles om den videre opbygning med landskab, veje, bygninger osv., og selvfølgelig om kørslen.

Nøgleordene for udformningen har været enkelhed og driftssikkerhed. Da jeg skulle vælge spormateriel, studerede jeg derfor fabriksfremstillede sporskifter ud fra, at de skulle være håndbetjente, overholde NEM, have strømforsynet krydsning af metal samt ikke være for dyre. Det lykkedes mig ikke at finde fabriksfremstillede sporskifter, der tilfredsstiller disse krav.

Foto 1: Færdigt sporskifte 1:5
Foto 1: Færdigt sporskifte 1:5

Så jeg måtte bygge selv. Jeg valgte fleksibelt spor af fabrikat Roco (code 100), der ser rimeligt ud og er relativt billigt, og købte rigeligt, så der var skinnestrenge til sporskifterne også (det kunne ikke betale sig at købe løse skinnestrenge).

Den metode til bygning af sporskifter, som er beskrevet i det følgende, kan lige så vel anvendes til sporskifter i H0 med skinner code 70, 75 eller 83, eller i skala 0 med skinner code 100, 125 eller 3,5 mm. Metoden har jeg faktisk oprindeligt anvendt til bygning af et stort antal sporskifter på DMJKs anlæg i skala 0 på Godsbanegården.

Jeg valgte at udføre sporskifterne med hældning 1:5 og kurveradius 700 mm med ret stamspor, dog er et enkelt sporskifte udført modkrummet (dvs. at stamsporet er krummet modsat sidesporet, hvorved sidesporets radius øges). Hældning 1:5 betyder, at sidesporet for hver 5 mm af stamsporets længde fjerner sig 1 mm fra stamsporet, målt vinkelret på dette. Tegningerne i pdf-format:
Tegning 1 sporskifter 1:4-R450 - bør kun bruges i industrisidespor
Tegning 2 sporskifter 1:5-R700
Tegning 3 sporskifter 1:6-R1000

Underbygningen er 9 mm krydsfiner, understøttet for hver ca. 300 mm. Sporet lægges på 2 stk. 3x18 mm korkstrimler, der limes på krydsfineren, en på hver side af den opmærkede midtlinie. Sporskifterne lægges på en gennemgående korkplade, hvor midtlinierne og disses skæringspunkt er mærket op og hullet for træk til "sporskiftedrevet" er skåret ud inden fastlimningen.

Sporskiftetømmeret er 2x3 mm fyrrelister, skåret i de længder, som er anført på tegningerne. Ved at lime en kopi af tegningen på en spånplade og derpå lime tilpassede stykker af trælister, fremstillede jeg en lære, foto 2, hvori sporskiftetømmeret til et helt sporskifte kan lægges. Midtlinierne mærkes af på sporskiftetømmeret med en tynd blyantstreg. Korkpladen smøres med et tyndt lag PVA-lim, hele tømmerrækken overføres fra læren ved hjælp af et stykke tegnebordstape, rettes ind efter midtlinierne og holdes fast med noget tungt.

Foto 2: Lære til lægning af sporskiftetømmer
Foto 2: Lære til lægning af sporskiftetømmer

Når limen er hærdet, slibes sporskiftetømmerets overflade med slibepapir nr. 320, og det får en gang mørk brun spritbejdse.

Så fremstilles krydsningsspids, vingeskinner, tvangskinner og tunger til de seks sporskifter, foto 3. Krydsningsspidsen er filet som vist på tegning 4, tinloddet i en lære, foto 4, og derefter rettet og filet færdig. For at sikre korrekt vinkel på delene har jeg lavet de på foto 5 viste vinkellærer af 1 mm messingplade: Den spidse til krydsningsspidsen og den stumpe til vingeskinnerne.

Vingeskinnerne bukkes i korrekt vinkel, enderne ved krydsningen skæres af i korrekt længde og de yderste 3 mm bukkes ca. 0,7 mm ind i sporet. Den anden ende skæres af på korrekt længde ved det isolerende stød. Tvangskinner skæres af på længde og enderne bukkes som på vingeskinnerne. Til afgratning af skinneender bruger jeg en lille roterende stålbørste i en elektrisk miniboremaskine (husk sikkerhedsbriller).

Foto 3: De tilfilede og sammenloddede dele til et sporskifte
Foto 3: De tilfilede og sammenloddede dele til et sporskifte

Foto 4: Lærer til lodning af hjertespids og tungeplader
Foto 4: Lærer til lodning af hjertespids og tungeplader

Tungerne er fjedrende, idet skinnefoden på et stykke er filet bort, så skinnen her er særligt bøjelig. Ind mod sideskinnen er såvel hovedet som foden på tungens forreste del filet glat med skinnekroppen. På siden ind mod spormidten er derimod kun hovedet filet af; kroppen er på siden filet skråt, så tungespidsen kan blive tynd nok uden at den svækkes (se tegning 5). Tungerne fremstilles med ca. 10 mm overlængde i den "tykke" ende og tilpasses ved montagen. 4,5 mm fra tungespidsen fastloddes en trækplade af 3x8,5x0,3 mm messing med et 1 mm hul til trækstangen. På sideskinnerne er en del af foden, der vender ind mod tungen, filet af, hvorimod der ikke er filet af sideskinnens hoved.

Så går jeg i gang med at lægge sporskiftet; for at gøre arbejdet mere bekvemt, har jeg opdelt underbygningen i stykker à højst 1,5 m, så lægningen kan foregå på arbejdsbordet. Efter bejdsningen af sporskiftetømmeret har træets årer rejst sig lidt, derfor slibes de ganske let med slibepapir nr. 600. Desuden friskes midtlinierne og disses skæringspunkt op med en tynd blyantsstreg.

Foto 5: Spor- og vinkellærer

Foto 5: Spor- og vinkellærer

Først lægges den rette (eller mindst krumme) sideskinne - bemærk, at foto 6 og 7 viser et modkrummet sporskifte, der lægges på samme måde som et ret. I krydsningsenden er sideskinnen skåret af ved et isolerende stød, i tungeenden fortsætter den ubrudt videre i sporet, der er lagt med den normale svellestrimmel fra flex-sporet (udførelsen afhænger af placeringen af isolerende stød, der bør planlægges inden sporlægningen påbegyndes).

Læg mærke til, at den affilede del af skinnefoden anbringes korrekt. Skinnen fastgøres med små skinnesøm, først i enderne, som anbringes i korrekt afstand fra spormidten, så i midten, mens skinnen rettes ind efter en lineal eller kurveskabelon, så på hver fjerde, hver anden og sidst hver enkelt svelle, mens man hver gang kontrollerer skinnens placering og rethed eller krumning.

Undtagelsen er ud for tungen, hvor der ikke er plads til skinnesøm ind mod spormidten. Her limes skinnen fast til svellen med en sparsom mængde cyanoacrylatlim; når limen er hærdet, anbringes skinnesøm i hver svelle ved den udvendige side, ikke for tæt på skinnen, limningen må ikke ødelægges.

Skinnesømmene holdes ved anbringelsen med en lodret spidstang og trykkes så langt ned som muligt, man slipper, lukker tangen og trykker med kæbernes endeflader sømmet ned til skinnefoden - ikke for hårdt, ellers deformeres foden. Hammer og dyknagel bruges kun, hvis skinnen skal flyttes en smule sideværts.

Skinnesøm har jeg købt pr. postordre som Rail Craft no. 255-30106 fra Terminal Hobby Shop, 5619 West Florist Avenue, Milwaukee, WI 53218, USA, for $3,45 pr. 1000 stk. (1989-priser). Jeg ved faktisk ikke, om de kan købes i Danmark.

Foto 6: Opbygning af sporskiftet, 1. sideskinne og hjertespids
Foto 6: Opbygning af sporskiftet, 1. sideskinne og hjertespids

Herefter lægges krydsningsspidsen i den rigtige afstand fra midtliniernes skæringspunkt og i korrekt sporvidde fra sideskinnen. Iflg. NEM skal sporvidden være min. 16,5 mm og maks. 16,8 mm i H0, men jeg foretrækker maks. 16,6-16,7 mm, ellers kan der opstå problemer med klemning mellem vinge- og tvangskinne og hjulenes bagsider. Jeg brugte de i foto 5 viste runde sporlærer, som jeg har drejet af messing. Hvor vingeskinnerne senere skal placeres, anbringes ikke skinnesøm.

Hvis der er nogen af læserne, der har brug for sporlærer, fremstiller jeg gerne et antal mod rimelig betaling. Blot har jeg brug for oplysning om sporvidde og en stump af det anvendte skinneprofil, så læren kommer til at passe. Send en e-mail for nærmere aftale.

Dernæst lægges den anden sideskinne i korrekt sporvidde til den første sideskinne og krydsningsspidsen og derimellem efter en kurveskabelon. Den fastgøres med skinnesøm som før. Man kan også måle afstanden mellem de to sideskinner i forskellige punkter i sporskiftets længderetning. Det kræver en del præcision, men ved sporskifter med krumt stamspor er det ofte den bedste løsning. Kurveskabeloner kan fremstilles af 1 mm polystyrenplade (Plasticard), hvor der ved hjælp af en hjemmelavet stangpasser eller et målebånd og en meget spids ridsespids eller en skarp kniv ridses en ikke for dyb fure med den korrekte radius. Pladen knækkes så forsigtigt langs denne fure.

Foto 7: 2. sideskinne og vingeskinner
Foto 7: 2. sideskinne og vingeskinner

Så lægges vingeskinnerne i korrekt sporvidde fra sideskinnerne og med korrekt sporrillebredde fra krydsningsspidsen (iflg. NEM maks. 1,3 mm, jeg har brugt min. 1,2 mm, i H0). Evt. kan afstanden fra krydsningsspidsen til vingeskinnens knæk måles, den skal i H0 være 5,2-5,6 mm ved sporskifter 1:4, 6,5-7 mm ved sporskifter 1:5 og 7,8-8,4 mm ved sporskifter 1:6 (forudsat at bredden af krydsningsspidsen er 0,1 mm). I tømmermellemrummet under krydsningsspidsen loddes en 3x0,2 mm messingplade til undersiden af såvel vingeskinner som krydsningsspids, så fastholdes vingeskinnerne korrekt (se foto 8). De sidste skinnesøm anbringes ved krydsningen.

I tvangskinnerne files i foden mod sideskinnen små hak, så der er plads til sideskinnens søm, og de fastgøres med to fastloddede messingplader ligesom vingeskinnerne, se foto 8, og skinnesøm på den indvendige side. Afstanden fra tvangskinnens ledeflade (bort fra krydsningen) til krydsningsspidsen skal iflg. NEM være min. 15,2 mm i H0.

Tungerne krummes nu, så de passer i sporvidde fra sideskinnen, og rettes i lodret retning, så de ligger korrekt an mod sporskiftetømmeret. Den for lange ende afkortes, så de påloddede trækplader ligger midt i tømmermellemrummet og der er 0,5 mm afstand til naboskinnen i det isolerede stød. Sporskiftetømmeret overside renses ud for sideskinnen for evt. lim og slibes let, tungens underside files let, pudses og afgrates godt og trækpladernes overside files helt rene, pudses og afgrates. Tungerne skal passe godt til sideskinnen og skal kunne bevæges let. Tungernes ende mod krydsningen fastgøres i korrekt sporvidde med skinnesøm i 3-4 stykker tømmer, det kontrolleres, at skinneenderne ved det isolerende stød flugter, at der ikke er knæk og at sporvidden er korrekt. Derefter sikres tungen med cyanoacrylatlim til sporskiftetømmeret, de netop er sømmet til.

Foto 8: Fastsømning og -lodning af tvangskinner
Foto 8: Fastsømning og -lodning af tvangskinner

Foto 9: Færdigt modkrumt sporskifte
Foto 9: Færdigt modkrumt sporskifte

En trækstang fremstilles af en 3 mm bred strimmel glasfiberprintplade, hvor kobberlaget fjernes. Der bores 2 stk. 0,8 mm huller i en sådan afstand, at den fraliggende tunges afstand til sideskinnen ved tungespidsen bliver 2,7-3 mm. Hullerne gevindskæres M1, eller man kan forsøge at finde nogle meget små selvskærende skruer (f. eks. fra Trinbrættets urværker). Midt imellem disse huller bores et 1 mm hul til forbindelsen fra "sporskiftedrevet". Trækstangen fastgøres til tungernes trækplader med 2 stk. M1 skruer, der er afkortet til 1,5 mm længde (gøres ved at skrue den i et gevindhul i en 1,5 mm plade, skære af og file rent på bagsiden, hvorefter skruen kan skrues ud).

Endelig loddes nødvendige ledningsforbindelser til skinner og krydsning på skinnens underside, så den udvendige side ikke skæmmes af enorme loddeklatter. Isolerende stød limes med Araldit - den langsomme, der bliver tyndtflydende og løber ned mellem skinneenderne. Når limen er hærdet, files og slibes det overflødige af. Kontroller alle ledningsforbindelser for mekanisk styrke ved at trække forsigtigt i ledningen og for elektrisk forbindelse samt alle isolerede stød for elektrisk isolation.

Så kan skinnernes sider og hovedet på vingeskinner og tvangskinner males rustfarvede, men pas på med mængden af maling omkring tungerne. Bedst er det at sprøjtemale flere tynde lag med en airbrush. Skinnehovedet afrenses før malingen tørrer helt og igen, når malingen er helt tør.

Foto 10: Håndbetjent sporskiftedrev
Foto 10: Håndbetjent sporskiftedrev

Jeg har lavet håndbetjente sporskiftedrev, foto 10, af en topolet, tostillings skydeomskifter, der fastgøres under sporskiftet ved hjælp af en aluminiumsvinkel. I et hul i omskifterens knap sidder lodret et stykke 0,8 mm pianotråd, der netop når op gennem det midterste hul i sporskiftet glasfiber-trækstang. Hvis man bruger en anden type omskifter eller en anden tykkelse krydsfiner som underbygning, end jeg har brugt, kan man være nødt til at ændre på pianotrådens tykkelse, så tungerne i begge stillinger ligger an mod sideskinnen med en passende kraft. Omskifteren betjenes via en betjeningsstang (her en 3 mm tyk stålstang), der er gevindskåret, ført gennem et boret hul i omskifterens knap og fastspændt til denne med møtrikker. Den anden ende af betjeningsstangen er ført ud gennem et hul i anlæggets sideplade og forsynet med en pæn potentiometerknap. Hullet er foret med et stykke messingrør. Omskifterens kontakter benyttes til spændingsforsyning af krydsningen og sporstykket i sporskiftets tungeende som vist i tegning 6.

Tegningerne er alle i pdf-format og kan åbnes enkeltvis ved at klikke på henvisningerne i teksten.

Ændringer:
2008-03-15: Opdateret til HTML 4.01 Strict, tegninger og fotos rescannet, tegninger som pdf.
2009-01-01: Typografi ændret.

Opdateret 2009-01-01