Sporplanlægning

af Erik Olsen

1. Hvorfor planlægge?

Under opbygningen af et modelbaneanlæg kan man komme ud for ubehagelige overraskelser når der ikke er plads til de spor, sporskifter og andet man havde regnet med. Ved at lave en målfast tegning kan man løse nogle af disse problemer på forhånd, og det er lettere at rette tegningen end at ombygge et sporanlæg efter at spor og sporskifter er lagt.

2. Værktøj og materialer

En sporplan tegnes i et bestemt målforhold der indrettes efter modelbanens skala og den nøjagtighed man ønsker. Man kan f. eks. bruge målforholdet 1:10 i skala 0, målforholdet 1:5 i skala H0 og målforhol­det 1:2 i skala N. Målforhold 1:5 vil sige at 1 cm på tegningen svarer til 5 cm på modelbanen.

Tegn på store stykker kraftigt papir eller tyndt karton som kan købes i boghandeler og tegneudstyrs­forretninger i passende ark. Brug blyanter af forskellig hårdhed, for eksempel 3H til tynde streger og HB til tykke streger. Man bør bruge en god blyantspidser og radergummi af den hvide bløde slags der ikke ødelægger papiret. Desuden får man brug for en 30 cm lineal med mm-inddeling, en 45° tegnetrekant og en 30°/60° tegnetrekant, alle af klar plast.

Til at tegne kurver får man brug for en passer. En kraftig passer med stilleskrue er bedst, den skrider ikke mens man tegner. Til større radier kan købes forlængere til almindelige passere, eller man kan bruge en stangpasser eller kurveskabeloner. Køb stifter til passeren i samme hårdheder som bly­anterne. Stiften slibes bedst efter at den er monteret i passeren, på et stykke fint slibepapir limet på et stykke pap. Kurveskabeloner kan købes med forskellige radier, eller man kan selv lave nogle med de almindeligste radier af 1,5-2 mm plastplade. Til at tegne overgangskurver kan bruges "franske" kurveskabeloner der har former med varierende radius.

Man kan kan tegne direkte på spisestuebordet, men bordet får små huller fra passerspidsen, så brug hellere et plant, glat underlag som træpap, masonit eller et skrive- eller skæreunderlag af plast. Hvis man har en tegneplade, eller blot en passende krydsfiner- eller spånplade, kan pladen forsynes med et tegneunderlag af blød plast der fastgøres med dobbeltklæbende tape. Det holder en menneskealder, og tegnepapiret kan klæbes fast med tegnebordstape.

3. Hvordan tegner man?

Begynd med at måle op hvilken plads man har til rådighed, og tegn omridset på papiret i det valgte målforhold. Tegn tynde linjer med en spids, hård blyant, og vent med at trække linjerne op med en blødere blyant, det er lettere at rette inden optrækningen. Brug tegnetrekanterne til at tegne rette vinkler med.

Man skal vælge hvilke sporskifter man vil bruge, gerne to typer normalsporskifter (med ret stamspor), et langt til hovedspor (stor kurveradius) og et kortere til sidespor (lille kurveradius). Hvis man vil bruge tilsvarende krumme sporskifter, udvælges også disse. Desuden vælges mindste kurveradius i hovedspor henholdsvis sidespor. Det er en fordel at bruge fleksibelt spor, det giver langt større frihedsgrader i sporlægningen. Yderligere information om kurveradier kan findes i NEM 111.

4. Sporskifter

Når man tegner en sporplan skal det helst gøres enkelt, derfor tegnes kun sporets midtlinie, og sporskifterne tegnes som signaturer, de såkaldte sporskifteelementer, se figur 1.

Figur 1. Sporskifteelementer, A) normalt sporskifte, venstre, B) modkrummet sporskifte, symmetrisk, C) medkrummet sporskifte, venstre, D) helt krydsningssporskifte.
Figur 1. Sporskifteelementer, A) normalt sporskifte, venstre, B) modkrummet sporskifte, symmetrisk, C) medkrummet sporskifte, venstre, D) helt krydsningssporskifte.

Hvis man ikke kender sporskiftets mål, må man købe et sporskifte af den valgte type og måle det op. Det kan tegnes af ved at lægge et stykke tyndt papir over skinnerne og sværte med siden af en blyantsstift. Derefter indtegnes sporenes midtlinier, skæringspunkter og stødenes placering.

Det er svært at tegne vinkler nøjagtigt, derfor kan man med fordel bruge sporskiftets hældningsforhold til afsætning af vinklen, se tabel 1.

vinkel hældningsforhold
15,0° 1:3,73
14,0° 1:4
12,0° 1:4,70
11,3° 1:5
10,0° 1:5,67
9,46° 1:6
8,13° 1:7
7,59° 1:7,5
7,13° 1:8
6,34° 1:9
5,71° 1:10
5,19° 1:11
4,76° 1:12
4,09° 1:14
3,01° 1:19
2,16° 1:26,5
Tabel 1. Vinkler og hældningsforhold på sporskifter og krydsninger

Hældningsforholdet kan beregnes som tangens til vinklen, f. eks. 1:6 = 1/6 = 0,1667 = tg 9,46°.

Figur 2 viser afsætning af et normalsporskifte når man kender hældningsforholdet og sporskiftets hovedmål.

Figur 2. Afsætning af et sporskifte med hældningsforhold 1:6, skala H0, A) afmærk midtliniernes skæringspunkt og afsæt vinklen 20 mm/120 mm = 1:6, B) afsæt sporskiftets mål fra midtliniernes skæringspunkt, afmærk stødenes og hjertespidsens placering og træk op.
Figur 2. Afsætning af et sporskifte med hældningsforhold 1:6, skala H0, A) afmærk midtliniernes skæringspunkt og afsæt vinklen 20 mm/120 mm = 1:6, B) afsæt sporskiftets mål fra midtliniernes skæringspunkt, afmærk stødenes og hjertespidsens placering og træk op.

En tegning af dette sporskifte kan ses på http://www.modelbaneteknik.dk/model/spor/spsk_tg3.pdf.

5. Kurver

Ret spor og kurver er nemme at tegne, men man skal være opmærksom på at overgangen mellem ret spor og kurve udføres korrekt så der ikke opstår knæk. Det punkt hvor ret spor og kurve mødes, kal­des tangentpunktet, det bør afsættes på tegningen. Hvis kurvens centrum er afsat og kurven tegnes med passer, er konstruktionen vist i figur 3. Hvis kurven tegnes med skabelon, bør centrum og tan­gentpunkter også afsættes.

Figur 3. Tegning af kurve med tangentpunkt.
Figur 3. Tegning af kurve med tangentpunkt.

Hvis centrum og radius er givet på forhånd tegnes cirklen med tynd streg, og tilstødende rette spor tegnes så de netop tangerer cirklen (hvis der skal være overgangskurve, se senere). Derefter tegnes ved hjælp af tegnetrekanten en linje gennem centrum som er vinkelret på det rette spor, og tangent­punktet afmærkes.

Hvis der skal tegnes en kurve mellem to rette spor forlænges de med tynde linjer til de skærer hinanden, og kurveradius vælges. Herefter tegnes rette linjer parallelt med hvert af de to spor i afstanden = kurveradius. Hvor disse linjer skærer hinanden er kurvens centrum beliggende. Tangentpunkter afmærkes som før, og kurvestykket indtegnes.

Når man tegner tætliggende modvendte kurver (s-kurver, kontrakurver), det gælder også i transver­saler og andre sporforbindelse, bør man sørge for at der er et lige sporstykke mellem kurvernes tan­gentpunkter. Længden af det rette sporstykke bør være mindst 167/86/47 mm i skala 0/H0/N, sva­rende til 7,50 m i virkeligheden, se figur 4. Brug gerne en større længde hvis der er plads.

Figur 4. Kontrakurver med ret sporstykke imellem.
Figur 4. Kontrakurver med ret sporstykke imellem.

6. Overgangskurver

På fri bane og i stationernes gennemgående hovedspor kan bruges overgangskurver mellem ret spor og kurvestykker, det giver en mere blød overgang og ser godt ud i model. I sidespor og andre hovedspor anvendes normalt ikke overgangskurver. I virkeligheden beregnes overgangskurven ud fra formler, i model kan overgangskurver laves ret enkelt som vist i figur 5.

Figur 5. Overgangskurve i model.
Figur 5. Overgangskurve i model.

Hovedkurven indrykkes afstanden f, eller det rette spor rykkes afstanden f udad, og overgangskurvens start og begyndelse afsættes fra det oprindelige tangentpunkt med halvdelen til hver side. Indrykningen f kan f. eks. laves 18/9/4 mm i skala 0/H0/N, og overgangskurvens samlede længde L kan laves L = kvadratrod (f×24×R) mm hvor R er hovedkurvens radius i mm. Overgangskurven tegnes på tegningen med en "fransk" kurveskabelon, og på modelbaneanlægget ved hjælp af en passende tynd træliste som holdes fast langs hovedkurven og det rette spor med stifter.

Yderligere information om overgangskurver kan findes i NEM 113.

7. Sporafstande

Ved DSB var sporafstanden ved dobbeltspor på fri bane normalt 4,25 m svarende til 94/49/27 mm i skala 0/H0/N. På stationer var sporafstanden mindst 4,50 m, og mindst 7,50 m hvis der var perron mellem sporene. Det svarer til 100/52/28 mm hhv. 167/86/47 mm. Hvis der skal være læssevej mellem sporene, bør sporafstanden være 3 gange mindsteafstanden; perroner og læsseveje kan godt gøres lidt smallere i model. Ligger sporene i kurve, skal mindste sporafstanden forøges med værdien i tabel 2 nedenfor.

  kurveradius
skala 300 mm 450 mm 600 mm 800 mm 1000 mm 1400 mm 2000 mm 3000 mm
0 (1:45) - - - - 31 mm 16 mm 6 mm 0 mm
H0 (1:87) - 14 mm 9 mm 4 mm 1 mm 0 mm 0 mm 0 mm
N (1:160) 6 mm 2 mm 1 mm 0 mm 0 mm 0 mm 0 mm 0 mm
Tabel 2. Forøgelse af sporafstand i kurver.

Yderligere information om sporafstande kan findes i NEM 112.

Figur 6. Eksempel på sporforbindelse med sporskifter 1:6, skala H0.
Figur 6. Eksempel på sporforbindelse med sporskifter 1:6, skala H0.

Fabriksfremstillede sporskifter giver en bestemt sporafstand når de lægges som en transversal. Hvis den er passende, kan den bruges som standardafstand. Hvis afstanden er for stor må sporskifterne afkortes når de lægges, er den for lille, kan indlægges et kort, ret sporstykke mellem sporskifterne.

8. Frispormærker

Mellem sammenløbende spor kan anbringes frispormærker der viser hvor tæt vogne kan anbringes på nabosporet uden at hindre den fri brug af dette. Frispormærker kan indtegnes på tegningen så man kan vurdere nyttelængden af de enkelte spor.

DSB anbrangte frispormærket hvor afstanden mellem sporene var:

I model kan målene standardiseres til for eksempel 86/44/25 mm for skala 0/H0/N, det svarer til bredden af fritrums- og konstruktionsprofilerne efter NEM lagt sammen og divideret med to. Ligger det ene eller begge spor i kurve, forøges målet med det halve af de værdier som er nævnt i tabel 2 under sporafstande.

Figur 7. Afsætning af frispormærke, skala H0.
Figur 7. Afsætning af frispormærke, skala H0.

9. Sporplanen

Når sporplanen skal tegnes, må man vælge sig et udgangspunkt, for eksempel den ene ende af en station, og så gradvist arbejde sig videre derfra.

Det er nemmest at indlægge sporskifter i rette spor, se eksemplet i figur 6. Ofte ønsker man for at spare plads at en del af sporene gennem stationen er krumme. Rette sporskifter kan indlægges i krumme spor som vist i figur 8, denne løsning fungerer bedst hvis kurveradius er forholdsvis stor.

Figur 8. Normalsporskifte med ret stamspor indlagt i krumt spor.
Figur 8. Normalsporskifte med ret stamspor indlagt i krumt spor.

Ønsker man små kurveradier eller gennemgående kurver, må der anvendes kurvesporskifter som vist i figur 9. Konstruktionen bliver dog lidt vanskeligere.

Figur 9. Medkrummet sporskifte indlagt i gennemgående kurve.
Figur 9. Medkrummet sporskifte indlagt i gennemgående kurve.

Normalsporskifter kan ved de virkelige baner krummes sådan at stamsporet som før var ret, bliver krummet efter en gennemgående kurve. Sporskifter kan medkrummes sådan at de to kurver vender samme vej som vist i figur 9, eller modkrummes sådan at de to kurver i sporskiftet vender modsat vej. Der fandtes ved DSB tabeller som viste hvordan forskellige sporskiftetyper kunne krummes og hvilke tilpasninger som skulle foretages.

Modelbyggeren må, medmindre man selv bygger sine sporskifter, nøjes med at bruge de krumme sporskifter som modelbanefabrikanterne fremstiller. Små tilpasninger kan dog foretages på fabriksfremstillede sporskifter ved at skære forbindelserne under skinnerne mellem sporskiftetømmeret over og forsigtigt bøje sporskiftet lidt.

10. Sporvifter

Hvor et spor ved hjælp af sporskifter grenes ud til flere spor, anlægges en sporvifte. Sporvifter kan efter forholdene anlægges på forskellige måder. I de følgende eksempler er udelukkende anvendt normalsporskifter, her 1:6 i skala H0.

Figur 10. Den lige sporvifte.
Figur 10. Den lige sporvifte.
Figur 11. Den forkortede sporvifte.
Figur 11. Den forkortede sporvifte.
Figur 12. Den krumme sporvifte.
Figur 12. Den krumme sporvifte.

11. Andre tegnemetoder

Man kan udføre sporplantegninger på sin PC ved hjælp af et CAD-program som AutoCAD eller nogle af de efterhånden mange OpenSource CAD-programmer. Heri kan man selv konstruere sine sporskifteelementer og lægge dem ind som blokke hvilket gør arbejdet væsentligt hurtigere.

En anden mulighed er at benytte et dedikeret sporplanprogram. Problemet kan dog være at symbol-bibliotekerne deri muligvis ikke omfatter de sporskifteelementer som man ønsker at anvende på sit modelbaneanlæg. Det må man altså undersøge først.

En tredje mulighed er at benytte det avanceret designprogram Templot hvor man kan definere lige de sporkonstruktioner man ønsker. Programmet er først og fremmest en fordel for modelbyggere som selv bygger deres sporskifter. Se nærmere om Templot på http://www.templot.com/.

12. Links til Normer for europæiske modeljernbaner (på tysk)

NEM 010 Maßstäbe, Nenngrößen, Spurweiten (målforhold, skalastørrelser og sporvidder) http://www.morop.org/de/normes/nem010_d.pdf
NEM 102 Umgrenzung des lichten Raumes bei gerader Gleisführung (Fritrumsprofil ved ret spor) http://www.morop.org/de/normes/nem102_d.pdf
NEM 103 Umgrenzung des lichten Raumes bei Gleisführung im Bogen (Fritrumsprofil ved spor i kurver) http://www.morop.org/de/normes/nem103_d.pdf
NEM 105 Tunnelprofile für Normalspurbahnen (Tunneltværsnit for normalsporede baner) http://www.morop.org/de/normes/nem105_d.pdf
NEM 111 Kleinste Bogenradien (mindste kurveradier) http://www.morop.org/de/normes/nem111_d.pdf
NEM 112 Gleisabstände (Sporafstande) http://www.morop.org/de/normes/nem112_d.pdf
NEM 113 Übergangsbogen (Overgangskurver) http://www.morop.org/de/normes/nem113_d.pdf
NEM 114 Überhöhung im Gleisbogen (Overhøjde i sporkurver) http://www.morop.org/de/normes/nem114_d.pdf
NEM 122 Querschnitt des Bahnkörpers für Normalspurbahnen (Banelegemets tværsnit for normal-sporede baner) http://www.morop.org/de/normes/nem122_d.pdf

Rettelser:
2008-02-09: Artiklen er omarbejdet fra pdf til html, der er foretaget enkelte rettelser samt tilføjet afsnit om sporvifter.
2009-01-01: Typografi ændret.

Opdateret 2011-01-16