Belysningens indflydelse på farvernes udseende

Den følgende tekst er et lille uddrag fra Politikens "Farver i farver".

Fra lyskilden kommer den stråling, som belyser tingene og gør dem synlige for os. Belysningskilderne er mangeartede og veksler såvel i lysmængde som i sammensætning. Hvad vi kalder for dagslys, er solens lys, således som det kommer til os hernede enten fra en klar eller overskyet himmel. Lysets sammensætning skifter fra morgen til aften, hvad de farvefotograferende jo er kendt med. Mindskes dagslyset, erstatter vi det med kunstlys af mange slags. Det er selvklart, at dette skiftende lys må influere på arten af genskinnet fra tingenes overflader, der derfor også skifter udseende. Vi kan forestille os, hvordan dette stærkt vekslende lys ville fremkalde meget forskellige farvevirkninger, om det i hurtigt skifte blev kastet på en hvid flade. Når vi ikke får indtryk af et sådant farveskifte, men godtager selv ret forskellige belysninger som "hvidt lys", beror det på øjets store tilpasningsevne. I svagt lys øger det følsomheden, i stærkt lys mindsker det den, og derved udlignes både lysheds- og kulørforskellene i høj grad.

Øjet kan dog ikke på denne måde kompensere for alle belysningsforskelle, og vi vil da også ofte bemærke, hvordan tingene ser forskellige ud, når de føres fra almindeligt dagslys ind i lampelys. Fig. 1 angiver den forholdsvise sammensætning af dagslys og glødelampelys. Man ser af kurvernes form, hvordan dagslyset er relativt rigt på blågivende lys, medens glødelampens udstråling er fattig på violet og blåt, men forholdsvis rig på lys af de lange bølgelængder, gult, orange og rødt. Gennemsnitligt er derfor det almindelige dagslys blåt sammenlignet med det gule eller gyldne og samtidigt meget svagere lampelys. Også solens direkte lys er gyldent i sammenligning med det lys, der kommer fra den blå himmel. På den solbeskinnede sne er farven da også gylden, medens skyggerne i skisporene til sammenligning er blå, thi disse beskyggede partier modtager jo kun lys fra himmelhvælvningen, medens de solbelyste partier får begge slags lys.

Man kan let demonstrere denne forskel mellem det gule lampelys og det blå dagslys. Man anbringer et stykke hvidt papir på et bord og på det sted mellem bordlampen og vinduet, hvor de to belysninger er lige stærke. Med en smal strimmel karton, som man rejser på papiret som en lav skillevæg, lader man de to lyskilder kaste skygger til hver sin side. Man betragter disse skygger fra oven. Skyggen, der vender bort fra lampen, er dagsbelyst og blålig, medens den anden skygge er lampebelyst og derfor gullig. Forsøget gøres bedst en sen eftermiddag, hvor dagslyset er noget mindsket i styrke.

På denne måde kan man ved hjælp af farveatlasset vise, hvordan mange af farverne er stærkt påvirkelige af den belysning, de ses ved. Man anbringer det opslåede atlas mellem lampe- og vindueslys og lader en centimeterbred strimmel dele et farvefelt i to halvdele og kaste sine skygger til begge sider som beskrevet. Det vil da være meget påfaldende, hvor forskellige den dagsbelyste og den lampebelyste halvdel af farvefelterne er. En purpurfarve vil således under lampens blåfattige lys få en ren rød farve, medens det blårige dagslys vil fremhæve den for farven karakteristiske blåhed. Forskellen svarer omtrentlig til et tavlenummer til begge sider. Fig. 2 illustrerer ved hjælp af to kurver den forskel, der er mellem en purpurfarvet flades genskin i dagslys og lampelys. Betragter man på ganske samme måde en blågrøn farve, vil den i lampelys se mindre blå ud. Det er da også en almindelig iagttagelse, at blågrønlige farver på tøj og strikkevarer ser grønnere ud i lampelys end i dagslys. Det er i det store og hele alle de af blåt prægede kulører, som påvirkes mest af belysningsforskellen fra dagslys til lampelys. Violette farver vil således blive mere rødlige i lampelys. Det kender vi fra blomsterbuketter, der altid tager sig anderledes ud i lampelys. Man har et udtryk: den rigtige farve. Hermed menes udseendet af en tings farve under dagslysbetingelser. Til opnåelse af den rigtige farve kan dagslyset erstattes af visse "farvetro" lyskilder. Under atlassets trykning er der benyttet en xenon-lampe. Sammenligningen af farver ved fastlæggelsen af farvenavnene i bogens sidste del er foretaget i belysningen fra specielt egnede lysstofrør.

Ved tøjindkøb og valg af farver til væggene o. s. v. er det meget vigtigt at huske på den indflydelse, som belysningen har på udseendet. Mange kunstige lyskilder er direkte farveforvrængende. Som eksempel herpå kan nævnes de gulskinnende natrium-gadelamper. Disse lamper udsender et lys, der kun består af gule stråler. Tingenes farver beror da på stoffernes evne til at opsuge eller tilbagekaste dette gule lys. Ting, der er blå i dagslys, opsuger alt lys og ser sorte ud. Røde genstande som eksempelvis den danske røde postkasse tilbagesender kun det gule lys i stærkt mindsket mængde, og udseendet bliver gulbrunligt. Træernes grønne blade får noget nær samme farve. Tingenes farver svarer i kulør nogenlunde til dem, som rød- og grønblinde mennesker opfatter, nemlig en farveverden bestående af gule farver i forskellig lyshed. Foruden gult kan disse mennesker dog også opfatte blåt.

Et ejendommeligt forhold gør sig gældende, når belysningen som her er monokromatisk, d. v. s. består af et snævert område af spektret. I den gule natriumbelysning vil gule figurer, som er tegnet på hvidt papir, ikke kunne skelnes, thi både det hvide papir og den gule figur giver kraftigt gult genskin. Forskellen er borte - og dermed figuren. Ser man i dagslys på den gule tegning gennem gult glas, sker det samme. Tilsvarende kan grønne streger på hvidt papir ikke ses gennem grønt glas, men gennem rødt glas fremtræder de som sorte. Det grønne genskin fra de grønne streger kan ikke trænge gennem det røde glas, og derfor ses de som sorte.

Ændringer:
2008-03-15: Opdateret til HTML 4.01 Strict.
2009-01-01: Typografi opdateret.